Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen i Spiren

Hverdagen i Spiren

I Spiren vuggestue åbner vi klokken 6.45 hver dag.

Vi tilbyder morgenmad bestående af brød af forskellig slags frem til klokken 7.30. Fra klokken 7.30 er der åbent på alle stuer. Nogle af børnene bliver i månederne fra April til Oktober tilbudt at komme på legepladsen med en voksen fra kl. 8.00.

Klokken 9 samles vi på stuerne og børnene tilbydes et stykke knækbrød, skorpe eller brød, samt noget frugt og vand.  Vi synger sange, læser historier og snakker om oplevelser og hvad vi skal lave.

Klokken 9.30 - 11 har vi gang i børneinitierede, spontane eller voksenplanlagte aktiviteter. Det kan være vi er på legepladsen, tager på tur, har gang i kreative, motoriske eller grønne spirer aktiviteter som eksempler, enten med hele børnegruppen sammen eller opdelt i mindre grupper.

Klokken 11-12 er der frokost. Børnene hjælper selv med at tage service og øse op. Når vi er færdige med at spise gør vi klar til, at sove. De små sover ude i krybber og barnevogne og de store sover inde på to af stuerne. I vil få af vide af personalet hvornår jeres barn skal ind og sove.

Imellem 12-14 er der ro i huset. De børn som ikke sover, samles på en af de andre stuer. Her vil der være mulighed for at lege og hygge, sammen med de voksne. Hvis dit barn vågner inden kl. 14 vil det ligeledes komme ind på denne stue.

Klokken 14.30 spiser vi frugt. Vores køkkendame vil have sørget for noget hjemmebag, rugbrød eller andet og de vil hertil få serveret noget frugt.

Resten af dagen frem til klokken 16 eller 17 er vi på barnets stue, eller ude på legepladsen, hvor barnet vil have mulighed for at lege med sine kammerater. Klokken 16-16.30 lukker vi nogle af stuerne og mødes i den ene ende af huset. Dette fordi noget af personalet går hjem og fordi at de børn der er her efter 16, skal have mulighed for at være sammen med andre børn.